Få hjælp når det visuelle gør knuder
Grafisk design er meget mere end bare noget, der skal se pænt ud. Det er måden, vi mennesker forstår, oplever og husker det, vi ser. Om du står med en idé til et visitkort, en etiket, emballage eller en hel visuel identitet, så spiller designet en afgørende rolle for, hvordan dit budskab bliver opfattet.

Har du allerede et oplæg?
Hvis du har lavet dit eget design, fx i Canva, Word, InDesign eller PowerPoint, så er du allerede godt i gang. Men mange oplever, at det kan være lidt af en jungle at få filerne gjort helt klar til tryk. Hvad med beskæring? Er farverne i CMYK? Er opløsningen høj nok?
Det er her, du kan få hjælp til at:
- tilpasse dit layout til det rigtige format
- konvertere farver, så de passer til tryk
- sikre, at billeder står knivskarpt
- tilføje skæremærker og korrekt beskæring
- gennemgå og klargøre filen, så du undgår fejl i tryk
Det betyder, at du kan beholde dit eget udtryk og design, men samtidig være tryg ved, at det tekniske spiller 100 %.
Har du brug for at få lavet designet fra bunden?
Hvis du ikke har noget oplæg endnu, eller hvis du har brug for at få finpudset idéen, så kan du også få hjælp til at designe materialet helt fra start. Det gælder alt fra layout og opsætning til farvevalg og typografi.
Du kan fx få lavet:
- visitkort, flyers eller brochurer med professionel opsætning
- produktetiketter eller emballage, der matcher din branding
- skilte eller bannere med blikfang
- designskabeloner, som du selv kan genbruge senere
Alt bliver tilpasset dit behov og den tryksag, det skal bruges til, og der er altid fokus på, at det både ser godt ud og fungerer i praksis.

Nyt logo eller rentegning?
Et stærkt logo er ofte det første visuelle indtryk, andre får af dig. Måske har du allerede en skitse eller en idé, men mangler at få det gjort professionelt.
Her kan du få hjælp til at:
- designe et logo fra bunden, i samarbejde med dig
- rentegne et eksisterende logo, så det kan bruges på både tryk og digitale medier
- opsætte farver, skrifttyper og brandguides, så du får en rød tråd
Et vektorgrafisk logo betyder, at det kan skaleres uden at blive pixeleret, uanset om det skal bruges på en kuglepen eller en lastbil.
Sådan opretter du en trykklar PDF
En trykklar PDF skal opfylde nogle tekniske krav. Her får du overblikket over, hvordan du gør det rigtigt fra starten:
1. Brug det rigtige format
Start med at oprette dit dokument i det rigtige slutformat f.eks. A4, 85×55 mm (visitkort) eller det mål, du har fået oplyst. Hvis noget skal gå til kant, skal du huske at tilføje bleed (beskæring) typisk 3 mm ekstra uden om hele dokumentet. Det sikrer, at trykket går helt ud til kanten efter beskæring.
Se mere om beskæring og opsætning her.
2. Brug CMYK farver
Skærme viser farver i RGB, men tryk bruger CMYK. Det er vigtigt at konvertere farverne til CMYK (cyan, magenta, gul, sort), da det sikrer, at du får det resultat, du forventer.
3. Sørg for høj opløsning
Billeder og grafik skal være i minimum 300 dpi (dots per inch). Ellers kan resultatet blive uskarpt eller pixeleret i tryk. Brug aldrig billeder fra nettet, de er ofte kun i 72 dpi og velegnet til skærm, men ikke papir.
4. Konverter tekst til kurver
Hvis du bruger specielle fonte, som ikke nødvendigvis findes på trykkeriets computer, bør du konvertere teksten til kurver (vektorformer). Det sikrer, at skrifttypen ser ud præcis som du har tænkt den.
5. Brug PDF/X-1a eller PDF/X-4
Når du eksporterer filen, skal du vælge en af de standarder, der er beregnet til tryk, typisk PDF/X-1a (mest sikker) eller PDF/X-4 (hvis du har gennemsigtighed og nyere filer). De sikrer, at PDF’en overholder de tryktekniske krav.
6. Husk skæremærker
Hvis trykket skal skæres ned (og det skal det næsten altid), er det vigtigt at medtage skæremærker i PDF’en.
Andre emner, du kan få rådgivning om
Grafisk design er ikke kun et spørgsmål om farver og billeder, der er mange lag i det. Du kan få hjælp til:
Typografi og skrifttyper
Valg af skrifttyper har stor betydning for, hvordan dit materiale opfattes. Det handler både om læsbarhed, stil og tone.
Farvevalg og farveprofiler
Hvordan ser farverne ud på papir? Og hvad med forskellen på RGB (skærm) og CMYK (tryk)? Det kan du få styr på fra starten.
Billedmateriale
Du får råd om billedvalg, billedbehandling og opløsning, så billederne står skarpt og gør indtryk.
Layout og opsætning
Et gennemtænkt layout hjælper øjet på vej og gør det nemt for modtageren at forstå budskabet.
Trykvenligt design
Du får hjælp til at sikre, at designet fungerer teknisk, både til offsettryk, digitaltryk og specialproduktioner.
Få svar på de mest almindelige spørgsmål om grafisk design her
Skal jeg selv stå for grafisk design, når jeg bestiller tryksager?
Nej, det behøver du ikke. Du kan sagtens komme med en færdig trykfil, men du kan også få hjælp til hele grafisk design delen uanset om du har en skitse, en idé eller slet ikke ved, hvor du skal starte. Du bestemmer selv, hvor meget du vil lave, og hvor meget vi skal tage os af.
Hvilke programmer er bedst at bruge, hvis jeg selv vil lave grafisk design til tryk?
De mest oplagte programmer til trykvenligt grafisk design er Adobe InDesign, Illustrator eller Affinity Publisher. De giver fuld kontrol over formater, farver og eksport til PDF. Canva og PowerPoint kan også bruges til enkle opgaver, men det kræver lidt ekstra tjek af filerne bagefter.
Kan jeg bruge billeder fra internettet i mit grafiske design til tryk?
Det frister, men det er sjældent en god idé. Mange billeder fra nettet har for lav opløsning til tryk og kan blive slørede eller pixelerede. Desuden er der ofte ophavsret på dem, som du ikke må bruge uden tilladelse. Brug hellere egne billeder, billeder fra stockbiblioteker eller spørg, hvis du er i tvivl, så sikrer du både kvalitet og lovlighed