Til brochurer, magasiner, manualer og mere

Hæfter og magasiner
Hæftning med klammer er ideel til brochurer, medlemsblade og magasiner med få sider. Klammer i ryggen holder siderne samlet og giver en enkel, prisvenlig indbinding.

Bøger og kataloger
Til bøger og tykkere kataloger er limbinding eller garnhæftning ofte et bedre valg. Det giver en holdbar indbinding, der egner sig til mange sider.

Spiralryg
Spiralryg er oplagt til manualer og vejledninger, der bruges ofte. Siderne kan vendes helt rundt, og tryksagen kan ligge fladt på bordet.
En enkel og holdbar indbinding til tryksager
Hæftning med klammer er en af de mest anvendte metoder til at samle sider i brochurer, magasiner og hæfter. Metoden er både økonomisk og holdbar og giver en pæn afslutning uden en kraftig ryg.
Ved hæftning samles de foldede ark og fastgøres med hæfteklammer gennem ryggen. Det holder siderne på plads og gør tryksagen nem at bladre i. Hos os producerer vi hæfter med op til 80 sider og i formater op til 31 × 31 cm.
Ryghæftning med hæfteklammer
Ryghæftning, er den mest almindelige metode til hæftning af tryksager. Arkene falses på midten, lægges ind i hinanden og samles typisk med to til fire metalhæfteklammer i ryggen.
Efter hæftningen beskæres tryksagen, så alle sider får lige og rene kanter. Resultatet er et hæfte, der er let at åbne og behageligt at læse.
Ryghæftning egner sig særligt godt til tryksager med et begrænset antal sider, hvor man ønsker en enkel og prisvenlig indbinding.

Hæftning af brochurer, magasiner og manualer
Hæftning bruges til mange forskellige tryksager. Det er en praktisk løsning til produktbrochurer, medlemsblade, magasiner, eventprogrammer og mindre kataloger.
Metoden er også velegnet til manualer, samlevejledninger og kursusmaterialer, hvor siderne skal holdes samlet og være nemme at bladre igennem.
Hæftede tryksager fylder desuden forholdsvis lidt og er derfor praktiske til eksempelvis messer, konferencer og distribution med posten.

Papirvalg og antal sider
Papirets tykkelse har betydning for, hvor mange sider der kan samles med hæftning. Tyndere papir giver mulighed for flere sider, mens kraftigt papir og karton hurtigt øger tykkelsen på hæftet.
Vi kan fremstille hæfter med op til 80 sider, afhængigt af papirvalg og format.
Du kan også vælge et kraftigere omslag end indholdssiderne. Det beskytter hæftet og giver en mere stabil forside og bagside.
Antallet af sider skal normalt være deleligt med fire, da hvert foldet ark udgør fire sider. Et hæfte kan derfor eksempelvis bestå af 8, 12, 16, 24 eller 32 sider.
Få svar på de mest almindelige spørgsmål om hæftning
Hvordan skal jeg levere min trykfil til et hæfte?
Du skal som udgangspunkt levere en trykklar PDF med siderne i almindelig læserækkefølge. Du behøver ikke selv at placere siderne på trykarkene. Det sørger vi for. Du kan også kontakte os for hjælp. Se mere om grafisk design.
Kan billeder og grafik gå på tværs af to sider?
Ja, du kan sagtens lade billeder og grafik fortsætte hen over midterfolden. Vær dog opmærksom på, at der kan forekomme små forskydninger mellem siderne. Undgå derfor at placere vigtig tekst direkte i folden.
Kan jeg få hæfter i specialformater?
Ja, hæfter kan fremstilles i forskellige størrelser og formater. Du kan eksempelvis vælge et traditionelt stående format, et liggende format eller et kvadratisk hæfte. Mulighederne kan afhænge af papirvalg og sidetal.