Stilfuld og enkel
SKAB DIT EGET PRÆG
Få en tredimensionel effekt, som både kan ses og føles med prægning.
Der findes forskellige typer prægning, herunder blindprægning, folieprægning og reliefprægning, som hver giver unikke visuelle effekter, der kan fremhæve specifikke elementer i designet.
Blindpræg
Blindpræg er en trykteknik, hvor et design, en tekst eller et mønster præges ind i papiret eller kartonen uden brug af blæk eller folie. Dette skaber en reliefeffekt, hvor det prægede område enten hæves eller sænkes i forhold til resten af overfladen. Det giver tryksager et eksklusivt og elegant udseende.
Det anvendes typisk på visitkort, invitationer og luksusprodukter for at fremhæve detaljer på en diskret måde.
Folieprægning
Folieprægning er en teknik, hvor en tynd folie, ofte i metalfarver som guld eller sølv, påføres papiret ved hjælp af varme og tryk. Dette skaber en glinsende og reflekterende overflade på udvalgte områder, der giver tryksager et eksklusivt og luksuriøst udseende. Folieprægning er populært til visitkort, invitationer og emballage.
Reliefprægning
Reliefprægning er en trykteknik, hvor et design eller tekst hæves fra papirets overflade ved brug af tryk og farve. Dette skaber en visuel dybde, der gør motivet mere fremtrædende. Reliefprægning bruges ofte til at fremhæve specifikke elementer på tryksager.
Embossing og Debossing
Embossing (det vi normalt kalder prægning) hæver et design over papirets overflade, hvilket skaber en forhøjet effekt. Debossing gør det modsatte ved at trykke designet ned i papiret, hvilket resulterer i en fordybning. Begge teknikker kan bruges til at tilføje dybde og dimension til tryksager.
Med mindre tryksagen er dobbelt limet, hvor kun det ene lag har prægning, vil effekten være tydelig på modsatte side.