Digitaltryk

Stor erfaring og god kvalitet

Vi investerede som nogle af de første i digitaltryk, og har derfor laaang erfaring med digitaltryk. Vi ”trykker ikke bare på knappen” men holder øje med, at farverne er korrekte og Pantonefarver ligner så godt som muligt. Vi opdaterer løbende vores udstyr, så mekanikken altid er i orden.

Mange typer papir og plast

Vi digitaltrykker på stort set alt papir og karton. Derudover har vi fundet en lang række plast- og polyestermaterialer, til f.eks. udendørs brug, til menukort og andre emner, der skal have stor styrke og kunne tørres af.

CMYK

Vi trykker digitalt med CMYK-farver eller sort farve. Maskinen kontrollerer kontinuerligt at farver er korrekte.

Digitaltrykte kuverter – genialt til kampagner

Vi er, når vi selv skal sige det ”ret gode” til at digitaltrykke kuverter – både med og uden rude. Kvaliteten er væsentligt højere end i offset, og vi kan på nogle kuverter trykke til kant på ALLE 4 KANTER!!! Og naturligvis med adressering direkte på kuverten – så sparer du at sætte labels på kuverterne.

Mere end bare A3+

Vi digitaltrykker i helt op til 70 cm langt og 33 cm bredt. Opgaver som 3-fløjede A4-brochurer er nu muligt at få lavet i selv små oplag, uden det koster en formue. Vi digitaltrykker også lange plakater eller klistermærker.

Adressering, variable data og variable stregkoder

Vi kan adressere direkte på din tryksag, hvad enten det er postkort, et magasin eller en kuvert. Vi kan også lave variable stregkoder som f.eks. ”3 of 9” ”EAN13” m.fl. Hvis vi modtager data i excel-fil eller tilsvarende, er vi på rette vej.

Comments are closed.